ALI KAZIM
BIOGRAFI






Ali Kazim er nok mest kendt som skuespiller fra film som Pizza King, Regel nr. 1, Adams Æbler, og Rejsen til Saturn, samt medvirken i forskellige TV-serier som De Udvalgte, Forsvar, Forbrydelsen, og DR julekalenderen Absalons Hemmelighed.

Karrieren startede dog et helt andet sted, nemlig som en del af hip hop gruppen Kidnap, der også bestod af rapperne Ataf og Mortito. Kidnap var blandt de første markante indvandrer-kunstnere inden for politisk orienterede hiphop.
Dette satte fokus på de personlige holdninger frem for musikken, og snart var Ali mere optaget af paneldebatter og foredragsvirksomhed end sin egen musik.
De efterfølgende år blev som nævnt brugt på skuespilkarrieren, reklamefilm, nomineringer og priser til bl.a. Bodil Prisen, Robert Prisen og Zulu Awards.

Efter en kort pause fra musikbranchen, vendte multikunstneren Ali Kazim i november 2007 tilbage til sin første kærlighed, med udgivelsen af debutalbummet "Gadedrøm" på Playground Music.
Det lyriske tekstunivers, budskaberne og emnerne om livet, døden, kærlighed og samfundsspørgsmål spiller en stor rolle på albummet, som efterfølgende har skabt stor debat både i medier og foredrag.
Foreløberen for albummet var nummeret "Spørgsmål", som tog landet med storm og fik stor opbakning og airplay på bl.a. DR P3, The Voice og en række af landets lokalradiostationer.
Den tilhørende musikvideo røg også i god rotation på både The Voice og Boogie TV.
Senest har Ali udsendt singlerne ''La' Mig Leve'' og ''Min Far'" som ligeledes har haft god rotation på landets radiostationer og de unges mobiltelefoner.
Ovenstående tre singles med tilhørende musikvideoer har sammenlagt haft over 200.000 plays på MySpace og 550.000 views på YouTube!

Som opfølgning på debuten, arbejdes der på et nyt soloalbum med rødder i elektro-hiphop.


Agent: Simon Toft / simon@upfrontmusic.dk



MUSIK


Ali Kazim - La' Mig Leve / Gadedrøm (Playground Music 2007)


Ali Kazim - Spørgsmål / Gadedrøm (Playground Music 2007)


LINKSPRESSELIVE VIDEOS


UPFRONT MUSIC © Bredgade 71 A / 1260 København K / Danmark / info@upfrontmusic.dk / +45 70 266 367