MICHEL BELLI
BIOGRAFI






Michel Belli kunne senest opleves i TV2 programmet "All Stars", hvor han bl.a. lavede en stærk fortolkning af Stones-klassikeren "You Can´t Always Get What You Want", som forsanger og assisterende korleder i Peter Belli's kor.
Det er nu ikke fordi tiden ellers går med at synge andres sange, da det for den charmerende sanger og sangskriver i langt højere grad handler færdiggørelsen af sit andet solo-album, som udkommer i starten af september 2009.

Michel's karakteristiske stemme har fået mange til at gætte på, at der var tale om en hemmelig søn af Roy Orbison - men det fædrene ophav er Peter Belli, til hvis seneste albums Michel skrev et par af de mest roste sange: "At Se På Dig" (til "Når Timerne Bli´r Små") og "Uden Dig" (til "Sange Fra Blomstersengen").

Michel Belli albumdebuterede i 2007 med det engelsksprogede album "The Reason I'm Not Evil". Debutpladen opnåede rigtig god rotation på bl.a. P4 og blev fulgt op af en stor landsdækkende turné.
2008 har også været et travlt år for Michel Belli, som kunne opleves live på turné sammen med Brian Mathiesen (Davenport) og Sara Grabow i projektet TROUBADOURS ON TOUR.

Sideløbende er der blevet arbejdet hårdt på det nye album, hvor han i modsætning til debuten, udtrykker sig på modersmålet, med titler som "Tænk på Joe Strummer", "Tivolivogn" og "Djævelen i mig".  En smagsprøve kan fås på Michel's MySpace-site, hvor der ligger en akustisk udgave af erindrings-sangen "5 vogne og en chokoladefabrik".
Musikalsk bliver der ellers tale om et særdeles elektrisk album, produceret af en af landets bedste sidemen Lars Skjærbæk (Boat Man Love, Michael Falch, Tim Christensen).


Agent: Morten Hundahl / hundahl@upfrontmusic.dk



MUSIK


Michel Belli - Tænk På Joe / TBA (Unknown 2009)


Michel Belli - No No No / The Reason I'm Not Evil (Bonnier Amigo 2007)


LINKSPRESSELIVE VIDEOS


UPFRONT MUSIC © Bredgade 71 A / 1260 København K / Danmark / info@upfrontmusic.dk / +45 70 266 367